Om Kristian Friis

Jeg en efterhånden gammel dreng. Jeg blev født i 1960 på Frederiksberg og jeg har prøvet alverdens ting i en ganske ung alder. Allerede som 8 årig, tog min mor og min “papfar”/Bonusfar mig med til Spanien, hvor jeg boede og gik i skole, i godt og vel 4,5 år. Herefter tog vi hjem igen. Så fra Spanien til Slagelse. Det var sq noget svært at starte herhjemme igen. Men, efter en kort overgang på Møllegårdsskolen i Slagelse, drog jeg videre i livet til Skovlunde og derefter Ballerup, hvor jeg passede skolen – det vil sige – jeg kom i det store frikvarter, kun for at æde de andres madpakke. Ja helt ærligt, var jeg ikke særlig god til at passe min skole.

En Ny Epoke
Det blev der lavet noget om på. Min nu afdøde brormand, Mads Friis, hankede op i lillebror, og i en kort periode boede jeg så hos ham i Slagelse, og der var ingen kære mor. Jeg fik en plads på Sjællands Tidende, som piccolo. Det var jeg helt glad for. Brormand lærte mig i den periode mange ting, men det jeg husker bedst, er vores mange timer sammen, hvor vi spillede guitar og sang. Vi spillede, er måske så meget sagt. Han spillede og jeg forsøgte at klimpre med, men efterhånden, som brormand fik lært mig mere og mere, blev jeg langsomt bedre og bedre. Musik det er bare fedt, så min tid gik med arbejde og spille. Sådan kunne det desværre ikke fortsætte, for min skoleuddannelse var jo ikke for god, så da jeg fik muligheden for at komme på Vejstrup Efterskole på Fyn, sprang jeg til. Dengang var det Hans og Else Mortensen der var forstanderparret, min idrætslærer og dansklærer var ingen ringere end Daniel Eiler. Jeg husker den tid, som var det i går. På Vejstrup Efterskole fandt jeg så min første kone, som jeg fik min skønne søn Marcel med. Siden gik det slag i slag og jeg fandt venner og kammerater på Fyn og savnede ingenlunde Sjælland.

Fyns Land
Efter et par ægteskaber, nogle år og mange spilletimer senere, blev jeg uddannet lærer på Odense lærerseminarium, og fungerede som lærer i næsten 20 år. I de mange år kunne jeg jo heller ikke lade være med at undervise i musik og teater/drama. Tit sagde ungerne til mig. Hvorfor er du ikke blevet skuespiller? Jeg var dem svar skyldig. Måske skulle jeg være blevet skuespiller i stedet for lærer. Tjaaaaaaaaaaa de der mange vidunderlige børn kan man godt blive træt af skulle jeg hilse at sige. Og hvis man bliver det, er det sku synd at blive ved, at undervise. Så til alle jer lærere, der bliver ved, selvom I ikke gider og har lysten til det mere. I der går rundt derude, og mishandler jer selv, for ikke at tale om jeres kolleger, men i sandelighed mere de unger i underviser. Tag jer sammen – sig op og gør noget andet i livet. Det kan være meget svært i starten – det kan jeg godt skrive under på. Men nu var tiden altså kommet til mig, selvom jeg havde elsket mit arbejde, kunne jeg mærke, at den indre flamme ikke brændte på samme ihærdige måde mere. Så jeg ville ud i verden og prøve nye ting. Så hvorfor ikke begynde, at starte sin egen IT-Virksomhed.

Kariererskift
Det gjorde jeg så. Mine mange år med IT i skolen og fritid samt mere til, kunne vel danne lidt grundlag for det. Snart blev det så interessant, at jeg da også måtte tage en IT Supporteruddannelse. Den nåede jeg så ikke at gøre færdig, da jeg fik arbejde i stedet. Jeg mangler dog kun de sidste prøver, og så lige svendeprøven. Men det gik ikke som præsten spåede. I 2008 hvor jeg startede op som selvstændig, på fuld tid, kom den økonomiske krise. For en kort stund måtte jeg ty til korset og blive lærer igen. Jeg skiftede dog ret hurtigt tilbage til IT verdenen, og fik job på Syddansk Erhvervsskole i Odense. Efter godt tre år på Syddansk Erhvervsskole i bygnings-og Brugerservice, måtte min daværende leder Niels Iver Jensen, desværre meddele at der ikke var flere timer til mig. Jeg søgte så en ledig stilling som IT underviser på Syddansk Erhvervsskole i Vejle. Jeg fik stillingen og i januar 2017 startede jeg på hvad vi i daglig tale kalder IT-Skolen. Det IT Data & Kommunikations Uddannelsen på Syddansk Erhvervsskole, IT Netværk og Design i Vejle.

Den Anden Side Af Mig
Klovenen, Gøgleren, musikeren og skuespilleren, det er også mig, der er så mange spændende ting her i livet. Se nu bare multihusetfyn.dk, et fantastisk sted hvor musikere, digtere, teaterfolk m.m. mødes og udveksler ideer, tanker, musik og meget meget mere. Jo jo i en sen alder, hvis man da kan kalde det sådan, er jeg så nu både underviser, musiker, gøgler, skuespiller og IT nørd. Det er slet ikke dårligt at have alle disse dejlige ting med på CV’et.

kære læser, Gamle Friis her er ved godt mod, og har været ude på sin første rigtige skuespillerpræstation på rigtige skrå brædder. I kan, hvis I lyster, jo så følge mig på denne første skuespillerfærd der blev afholdt fra den 8. – 23 august på Frøbjerg Festspil, hvor jeg spillede rollen som Grisehandler Oluf Larsen. Så fik jeg så også prøvet at være skuespiller. Det var en helt fantastisk oplevelse, at være sammen med så mange kompetente mennesker. At få lov til at stå på en så stor scene for første gang i mit liv. Ud over at det var en oplevelse, må jeg også sige , at det var enormt hårdt. Mange timer er gået med prøver og prøver igen og igen. for slet ikke at tale om den sidste uge op til, hvor prøverne var hele dage i weekenden. Dette sammen med et fuldtidsjob. Det var hårdt skulle jeg hilse at sige. Men skide skægt. Det gik jo så godt at Fyens Stiftstidende b.la. skrev: “Den hjertevarme vender heldigvis tilbage hos premiereaftenens to største stjerner: Grisehandler Larsen og hunden Kvik – spillet af Kristian Friis og Tikka – da Larsen ryger i spjældet for sit billede af Hitler på lokummet. I en velspillet og dejlig stjernestund sidder han og filosofere ubesværet over livet med sin hund, og Kvik strækker sig og poserer og bliver selvfølgelig fra godbidden, for det er jo “en tysker””: Og fra matadoronline.dk: “I rollen som den joviale grisehandler, synes jeg Kristian Friis placerede sig elegant imellem Buster Larsens og Tommy Kenters præstationer i rollen – samtidig med, at han selv tilførte rollen lidt ekstra krydderi. I den forbindelse bør det lige nævnes, at Tommy Kenter i rollen som grisehandleren var et af lyspunkterne fra opsætningen i Operaen.” Men et er at være skuespiller på ulønnet basis. Noget andet er at være musiker og frivillig medarbejder i MultihusetFyn der er et fantastisk sted.

Men gamle Friis har mange idéer. I juni 2017 op startede jeg Open Jam Assens havn, et sted hvor musikere kan sætte hinanden stævne om torsdagen på Havnegrillen. Det gav også en mulighed for at gøre musikerne opmærksomme på alle de steder hvor der sker noget, herunder MultihusetFyn. Jeg har udover Multihuset en flok musiske kammerater som jeg “leger” med i tre orkestre. Den Debile Treo, Det Irsk inspirerede Me’Lads og sidste Tankefnug. Sidstnævnte lille orkester er skabt udelukkende på baggrund af min mors digte. Navnet “Tankefnug” er taget fra en af min afdøde mors digtsamlinger.
Min mor Grete Friis udgav 8 digtsamlinger i perioden 1948-1965. Både min bror og jeg har arbejdet med digtene, og forsøgt at skrive musik til dem.

Men i året 2017 tog det, for mig, for alvor fart, da min nuværende kæreste Anete, der i skrivende stund imidlertid er blevet min kone, og min mangeårige ven, bassisten, Anders Hofset opmuntrede mig til at gøre noget mere ved musikken i den retning. Anete og jeg blev gift i august 2021, hvor vi havde inviteret alle til 2×60 års fødselsdag. Festen blev dog lidt anderledes. billeder fra festen kan ses her

Der er gået noget tid og min svigerdatter Lea vil rigtigt gerne lægge stemme til nogle af numrene fra min mors digte, Så lige nu arbejdes der på højtryk med at få produceret, og øvet, så vi forhåbentligt i efteråret 2027 kan udkomme med det første album. Jo jo den gamle har mange jern i ilden.

2027 Starter Et Nyt Kapitel – Vi Flytter Til Spanien
Til juni eller august 2027 har vi, Ante og jeg, i samarbjede med vores famile, taget den endelige beslutning, om at emigrere til Spanien. Jeg har i mange år ønsket at komme tilbage til “Mit Barndomsland”, og da jeg mødte Anete i 2017, gjorde jeg hende det klart, at det var et meget stort ønske fra min side. Hendes kommentar dengang var: “Tag mig med”. Vi har i skrivende stund været i Spanien hver ferie siden 2019, og har fundet det område vi gerne vil bosætte os i. Ligeldes har vi fået såvel spanske, som hollandske og engelske venner. Vi er indstillet på i første omgang et give det et halvt år, for at se om vi kan trives. Det bliver et spændende nyt kapitel i vores liv, som vi glæder os til at afprøve, så må vi se hvordan det spænder af.